BIOGRAFI
Musik har været en vigtig del af mit liv siden jeg var lille.
Jeg husker det som om jeg direkte længtes efter et klaver, da jeg var omkring de 7 år - Mine forældre erhvervede sig hurtigt et og jeg har spillet lige siden.
Det gibber stadig i mig, når jeg ser et klaver, hvorend jeg kommer. Og jeg skal altid lige hen og røre ved tangenterne, høre lyden og musikken. Det at synge er ligeledes en kæmpe passion og jeg har skrevet mine egne sange lige fra barnsben.
Kombinationen af musik og arbejdet med menneskers potentialer har ført mig til det jeg laver og lever af i dag.
RebeccaMusik er til for både både solister og grupper i henholdsvis sang eller på klaver ELLER som teambuilding i enten fællessang, kor eller dans. RebeccaMusik er ligeledes for alle niveauer, hvadenten du er begynder, letøvet eller professionel.
CV
2004: uddannet musiklærer (kommentar fra censor/eksaminator efter eksamen - "du må love mig ikke at stoppe med at spille musik" / "det jeg oplevede her var ikke en eksamen, men en koncert!")
2005: uddannet p. bachelor i musik (Kommentar fra censor efter mit forsvar, "Du er jo et fyrtårn af musik!")
2005: Det Rytmiske Musikkonservatorium
2016: kursus i stemmens kraft v/ Merete Nørgaard
2017: kursus i yoga for stemmen
Igennem livet har jeg mødt skønne mennesker, der på den ene eller anden måde har bidraget til at skubbe mig til at arbejde med musikken. Ellers er og har musikken ’blot’ været et privat frirum for mig – Musikken er det sted jeg lader op og bare elsker at være. Flere mennesker har uafhængigt af hinanden ytret, at jeg har en forpligtigelse til at komme ud med musikken til andre, når nu jeg har fået den gave. ”Den der har evnen, har pligten” som Maersk udtrykte det. Men musik for mig er alt andet end en pligt – Det er min passion og det er en gave til os mennesker og DET er det, der driver mig. Og så er det en gave at opleve, når mennesker stråler via musikken og dét er min motivation for at arbejde, som jeg gør!
Tak.
Maria Rebecca Tinggaard,
Stifter af RebeccaMusik
Læs her om de forskellige undervisningsmuligheder hos RebeccaMusik
Velkommen til RebeccaMusik